Køkkenuret går fire minutter for hurtigt

Hver husstand har et ur, der med vilje går forkert. Om de små løgne, vi fortæller os selv om tiden, og hvorfor de virker.

Af Ilse Marrow · 2 minutter · Læs brevet på nettet

Uret i mit køkken går fire minutter for hurtigt. Det ved jeg, det ved alle, der nogensinde har overnattet i lejligheden, og alligevel passer det hver morgen sit arbejde: Jeg ser på det, ser at jeg er forsinket, skynder mig og kommer til tiden. Et ur, som alle ved går forkert, burde være ubrugeligt. Mit er det mest nyttige i rummet.

En løgn, der virker

Jeg spurgte mig for, og næsten alle, jeg kender, har et ur som det. Min søsters bilur går syv minutter for hurtigt. En kollega stiller alle urene i sit hjem ti minutter frem, bortset fra uret i soveværelset, som går rigtigt, „så jeg kan sove“. Bageren i gaden bag markedet lader uret over ovnen gå tre minutter for hurtigt og har gjort det i tredive år, selv om han ikke kunne fortælle mig hvorfor.¹

Det, der interesserer mig, er, at løgnen bliver ved med at virke, længe efter at den er blevet afsløret. Man skulle tro, at det at vide, at uret går fire minutter for hurtigt, ville gøre det nemt bare at trække fire minutter fra og slappe af. Men sådan er det ikke. Det kræver en indsats at trække dem fra, og de første minutter om morgenen har jeg ingen kræfter til overs. Uret går hurtigere, end jeg kan regne, og derfor vinder det.

Et ur, man kan diskutere med

Jeg tror også, der er noget andet på spil. Et ur, der går helt præcist, er en autoritet: Man kan ikke sige det imod. Et ur, der går en smule forkert, er en følgesvend. Det har en personlighed. Man kan diskutere med det, mumle ad det, tilgive det. Det hører til i hjemmet på en måde, som tiden på en telefon, der er præcis på sekundet og den samme for alle, aldrig kommer til.

Offentlige ure skal gå rigtigt, og det bør de også. Færgen ville ikke være noget uden dem. Men de ure, vi har derhjemme, må gerne være vores, og fordi de er vores, må de gerne gå forkert på netop vores egen måde.

Jeg har overvejet at stille mit ur rigtigt. Jeg har besluttet ikke at gøre det. Jeg ville komme fire minutter for sent resten af mit liv.