Cellisten igen

Manden med celloetuiet var igen med 23:52-toget. Han sov fra den første station, som før, med den ene hånd på etuiet, som om det kunne tage af sted uden ham. Jeg har nu set ham fire gange og aldrig set ham vågen, og jeg har besluttet, at jeg ikke vil vide, hvor han spiller. Nogle faste passagerer har man bedst af at lade være som vejret.