En klokke til bagerne

1Kvart over ni på hverdage og halv ti om lørdagen ringer en håndklokke i den smalle gade bag det overdækkede marked. Det er en lille messingklokke med træhåndtag, sådan en som en lærer engang brugte til at afslutte frikvarteret, og den ringes med af den af de to bagere, der har mel på hænderne lige nu. Det betyder, at det andet hold er kommet ud af ovnen. Sådan har det været i denne gade, længere end nogen af dem har levet.

2Det lader ikke til, at nogen under halvtreds kender til det. De yngre beboere synes, at klokken er en fin detalje, lidt teater for de besøgende. De ældre tager frakkerne på.

Det første og det andet hold

3Et bageris første hold er til dem, der skal et sted hen: arbejdende, dem, der følger børnene tidligt i skole, alle, der spiser stående. Det kommer ud klokken seks og er væk inden klokken syv. Det andet hold er til dem, der bliver hjemme. Det er brødet til frokost, bollerne til den gamle kvinde på tredje sal, som ikke længere går på trapper før klokken ti, brødet, en nabo bærer op til hende.

4Klokken findes, fordi det andet hold er et løfte af en anden slags. Kunderne kommer ikke forbi butikken på vej et sted hen; de må kaldes til. Før telefonerne, før nogen havde et ur i køkkenet, man kunne stole på, var en lyd den eneste måde at fortælle en gade på, at der ventede noget varmt.¹1Køkkenure bliver et senere emne i denne serie, eller i det mindste et beslægtet et. De går sjældent rigtigt og bliver næsten aldrig betroet, hvilket ikke er det samme.

Et ur, der er en lyd

5Jeg kan godt lide, at klokken holder tiden uden at vise den. Man kan ikke aflæse den, kun høre den, og fra hvert vindue lyder den forskelligt: skarp ved hjørnet, dæmpet bag gården, næsten uhørlig på de øverste etager, hvor folk altid har været afhængige af, at dem nedenunder sendte nyheden opad. På den måde måler den ikke bare timen, men også gaden, dens dybde og dens naboskab.

6Da bagerne for nogle år siden blev spurgt, om de ville holde op med at ringe med klokken nu, hvor alle har en telefon, sagde den ældste af de to, at han ville holde op, når brødet ikke længere var færdigt. Det var et bedre svar, end spørgsmålet fortjente.²2Det var mig, der spurgte. Jeg håbede på et citat om tradition. Jeg fik et om brød, hvilket er det samme sagt på en mere nyttig måde.

Noter

1. Køkkenure bliver et senere emne i denne serie, eller i det mindste et beslægtet et. De går sjældent rigtigt og bliver næsten aldrig betroet, hvilket ikke er det samme. ↩

2. Det var mig, der spurgte. Jeg håbede på et citat om tradition. Jeg fik et om brød, hvilket er det samme sagt på en mere nyttig måde. ↩